Snobrød i ovnen

8 stk.

Ingredienser

1½ dl kærnemælk
10 g gær
1 tsk. sukker
½ tsk. salt
½ dl olie
250 g mel
8 små træspyd
1 æg til pensling

Fremgangsmåde

Lun kærnemælken til den er fingervarm. Hæld den i en skål og rør gæren ud. Tilsæt sukker, salt og olie. Ælt hvedemel i lidt ad gangen og ælt til dejen er glat og smidig. Lad dejen hæve tildækket i ca. 30 minutter.
Læg træspyddene i koldt vand et par minutter og dup dem tørre. Del dejen i 8 stykker og tril hvert stykke ud til 20 cm. lange pølser. Sno dejpølserne om træspyddene og læg dem på en bageplade. Lad dem hæve tildækket i ca. 15 minutter. Pensl med sammenpisket æg og bag dem i en forvarmet ovn ved 225 grader i 10-15 minutter.

Comments

comments