Tærte med jordbær og marengs

Ingredienser

Tærtedej:
200 g mel
75 g flormelis
100 g smør
1 æg

Jordbærfyld:
275 g frosne jordbær
75 g sukker
korn af 1 stang vanilie

Marengs:
2 æggehvider
125 g sukker

Fremgangsmåde

Kom mel og flormelis i en skål og smuldr smørret i. Saml dejen med ægget. Er dejen for klistret, tilsættes lidt mere mel. Er dejen for tør, tilsættes lidt koldt vand. Stil dejen koldt i ca. ½ time, inden den rulles ud.

Fyld:
Kom jordbær, sukker og vaniliekorn i en gryde og kog ved svag varme i ca. 15 minutter. Tag gryden af varmen, blend kompotten og afkøl den.

Rul dejen ud så den passer i en tærteform. Læg dejen i en smurt tærteform, pres den godt ud i kanten og skær overskydende dej af. Prik bunden med en gaffel. Læg et stykke bagepapir over bunden og fyld op med tørrede bønner/linser eller ris. Bag tærtebunden i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 15 minutter. Fjern bagepapir med bønner/linser/ris og sænk varmen til 150 grader.

Pisk æggehviderne helt stie. Tilsæt lidt af sukkeret og pisk yderligere et øjeblik. Vend forsigtigt resten af sukkeret i. Fordel jordbærkompotten på tærtebunden og top med marengs. Bag tærten færdig i ca. 25 minutter til overfladen er lysebrun. Afkøl den inden den serveres.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik