Krebs i dild med mayonnaise

4 pers.

Ingredienser

2 kg. krebs, levende eller frosne
2 liter vand
2 bdt. dild
5 sorte peberkorn
2 spsk. groft salt
1 spsk. sukker
1 kvist løvstikke

Mayonnaise:
1 æggeblomme
ca. 1½-2 dl god olivenolie
1 tsk. sukker
lidt limesaft
Maldon salt
lidt frisk dild, persille og kørvel

Pynt:
1 bdt. dild

Fremgangsmåde

Tø krebs op hvis de er frosne og skyl dem grundigt i rindende koldt vand. Kom vand i en stor gryde sammen med alle ingredienserne – undtagen krebsene. Kog lagen op. Tilsæt krebsene – vandet skal stadig koge, så tilsæt kun 4-6 ad gangen. Kog krebsene i 8 minutter, tag dem op med en hulske og læg dem i en dyb skål.
Kog lagen op igen mellem hvert hold krebs, hvis krebsene er levende.
Hæld lagen over de kogte krebs og lad dem stå og blive kolde i lagen. Si lagen fra. Krebsene kan spises med det samme eller bedst: lad dem trække til næste dag.

Mayonnaise:
Pisk æggeblommen med en gaffel imens olivenolien langsomt tilsættes i en tynd stråle. Forsæt med at piske, til massen har en cremet konsistens ligesom mayonnaise.
Smag til med sukker, limesaft og salt. Hak krydderurterne groft og bland dem i mayonnaisen.
Pynt krebs med dild og server dem med mayonnaise og citronbåde.

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik