Portugisiske cremekager

8 stk.

Ingredienser

350 g butterdej

Fyld:
3/4 dl sukker
3/4 dl vand
½ liter mælk
2 spsk. maizena
2 æggeblommer
1 tsk. vanilieessens

Fremgangsmåde

Rul butterdejen ud på et meldrysset bord i 3 mm.’s tykkelse. Stik dejen ud i cirkler, 10 cm. i diameter og kom dejen i en linseform, så dejen lægger helt op ad formens sider.

Fyld:
Hæld sukker og vand i en gryde. Stilles over svag varme og rør rundt til sukkeret er helt opløst. Lad det koge i 1 minut. Rør maizena ud i lidt mælk. Bland resten af mælken med sukkerblandingen, æggeblommer, vanilieessens og maizena-blandingen. Hæld det hele tilbage i gryden og stil tilbage over svag varme, pisk hele tiden til cremen er helt fast. Hæld i en skål, dæk med film og lad den afkøle helt.
Kom cremen i dejskallerne og lad dem bage i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 20 minutter – eller til cremen er gylden og helt stivnet.

Tidligere artikelHvorfor er mærketøj så dyrt?
Næste artikelIndkøbspolitik