Ørred bagt i folie

4 pers.

Ingredienser

8 regnbueørred fileter
1 citron
8 kogte aspargeskartofler
8 ansjosfileter
1 rødløg, finthakket
3 hårdkogte æg, hakket
4 spsk. smør
1 citron
stanniol

Sauce:
½ dl grov, sød sennep
½ dl sukker
1½ dl olie
1 dl creme fraiche 9%
2 bdt. dild, hakket
salt, friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Pres lidt citronsaft over fileterne og drys dem med salt. Lad dem trække imens resten forberedes.
Skær kartoflerne i skiver og hak ansjoserne. Bred 4 dobbelte stykker stanniol ud på køkkenbordet. Fordel kartofler, ansjoser, løg og æg på stanniolen. Rul fileterne sammen og læg rullerne ovenpå ægge-blandingen. Læg en klat smør i hver pakke og pres citronsaft over. Luk pakkerne godt til og læg pakkerne over godt kul på grillen. Efter 25 minutter skulle de være færdige – fisken bliver helt hvid og fast.
Pakkerne kan også bages ved 200 grader i ca. 15 minutter. Spises direkte fra pakken.

Sauce:
Ingredienserne blandes sammen og smages til. Kommes over fiskepakkerne.

Comments

comments