header

Krebsehale gumbo

4 pers.

Ingredienser

1 kg krebs – hvis de er frosne skal de optøes
1 spsk. smør
6 spsk. mel
6 spsk. majsolie
1 løg, finthakket
3 fed hvidløg, finthakket
1 grøn peberfrugt, finthakket
2 stilke bladselleri, snittet fint
4 okra skåret i tynde skiver
1 liter god grønsagsbouillon
1 tsk. timian
Tabacso efter smag

Pynt:
1 håndfuld bredbladet persille

Server med:
kogte parboiled ris

Fremgangsmåde

Del krebsene i hoved og haler. Smelt 1 spsk. smør i en gryde, kom hovederne i gryden og vend dem rundt. Tilsæt så meget vand, at det dækker. Kog vandet op, si hovederne fra og smid dem ud – men gem vandet.
Roux:
Kom mel og olie i en stor gryde og pisk til blandingen er nøddebrun og dufter brændt. Det tager et stykke tid og kræver lidt tålmodighed, men det lønner sig!!
Blandingen må endelig IKKE brænde på, men den skal alligevel dufte let brændt.
Tilsæt grønsagerne og rør rundt. Tilsæt grønsagsbouillon, vandet fra krebsehovederne og timian. Lad suppen simre i 30 minutter. Tilsæt krebsehalerne og giv dem et opkog. Smag til med salt, friskkværnet peber og tabasco. Server suppen i dybe tallerkner og pynt med persille.
Server kogte ris til retten eller læg 2 spsk. kogte ris i bunden af hver tallerken og hæld suppen over.