Krydret kødret med ris

Albondigas – en spansk kødret. Kan serveres med ris eller pasta samt en god blandet salat og evt. hvidløgsflúte! Alle kan lide retten – unge og gamle!

Ingredienser

Til ca. 4 personer:
smør/margarine til at stege i
paprika
5-6 revet løg
6-8 revet gulerødder
500 gr. flæskefars
1 flaske tomatpuré
1/2 l. piskefløde

Fremgangsmåde

Svits en god portion paprika i smør/margarine i en stor gryde. Kom revne løg samt gulerødder ved og lad dem få farve. Hæld tomatpuré samt piskefløde ved og kom flæskefarsen i – kan evt. formes som kødboller (ingen krydderier i farsen, da den kraftige sovs af paprika, tomat og fløde trænger ind i kødet under tilberedningen). Rør godt i retten og hold øje med den og lad den simre ved svag varme – gerne 1 time eller 2. Servér nykogt pasta eller ris til samt evt. en god blandet salat og hvidløgsflútes. Husk et godt glas kraftig rødvin til.
Velbekomme!

Comments

comments

DEL
Tidligere artikelMad ud af huset
Næste artikelIndkøbspolitik