header

AC’s vintersuppe

Fyldig grønsagssuppe. Tager noget tid, men er super lækker!
Portionen her kan enten være til 4-6 personer eller til nedfrysning. Jeg plejer at fryse to portioner ned.

Ingredienser

1/2 knoldselleri, 2-3 pastinaker, 2-3 persillerødder, 5-7 gullerøder (alt efter størrelse), 6-8 kartofler, 1-2 porre, 1-2 løg, 1/2-1 ps kød- og melboller (kan udelades!), vand, salt, pebber, 2 grønsagsbouillonterninger.

Fremgangsmåde

Man starter med at skrælle og skære grønsagerne i tern, putte dem i en gryde og hælde vand i der dækker dem godt. Så skal der rigeligt med salt og pebber i, og så skal det bare koge en times tid, i hvert tilfælde til alle grønsagerne er helt møre. Nu skal bouillonterningerne i og der skal røres rundt til de er ‘væk’. Til sidst putter man kød- og melbollerne i, hvis ikke noget af suppen skal nedfryses. Den er rigtig velegnet hertil, man skal bare huske at frysre suppe og boller ned hver for sig. Derfor skal man tage det fra som skal fryses inden boller kommer i gryden.