Overkom Nederlag med Strategiske Lette Udfordringer

Golf

Der er et helt nyt felt indenfor psykologien, der handler om hvordan folk kan komme ovenpå igen, efter de har mødt modstand og følt et nederlag. Vi har nok alle sammen prøvet at stå i sådan en situation, og kender til følelsen af at miste modet. Allerede i skolen er der mange der stifter bekendtskab med denne effekt. Skoleåret slutter typisk med en række eksamener, der måske har en uges mellemrum. Hvis den første eksamen går dårligt, så vil dette nederlag have en negativ effekt på rigtigt mange studerendes præstation på de næste eksamener: og når først to eller tre er gået dårligt, så er der næsten garanti for at dumpe de resterende.

Grunden til der har været så meget fokus på dette område er, at atleter lidt under det i ekstrem grad. Hvis du er fan af fodbold eller andre sportsgrene, har du sikker oplevet at der er en tendens til, at disse hold kommer ind i en ”dårlig stime”. Selvom de generelt har klaret sig godt, og på papiret er bedre end modstanderne, så går det hurtigt ned af bakke for dem hvis de er uheldige bare en enkelt gang. Når det kommer til sport på det niveau, så er der mange penge at hente ved at kunne overkomme sådan en effekt. Derfor har diverse organisationer og sportshold kastet rigtigt mange penge efter studier, der har kunnet dokumentere effekten, og finde måder at undgå at blive ramt af den på – eller i hvert fald kunne komme hurtigt tilbage på sporet.

Heldigvis kommer disse resultater ikke kun de professionelle spillere til gode: det er også noget du og jeg kan bruge i vores hverdag og liv. Den mest effektive måde at overkomme nederlag på viser sig at være, at lægge nogle lignende, men lette, udfordringer ind i sit program. Lad os give et eksempel:

Hvis du er en Golfpro, og du lige har spillet golf i en turnering, og ikke klaret dig særligt godt, så er der risiko for at det vil have en negativ indflydelse på dit næste spil. Derfor bør du før det næste vigtige spil, arrangere at komme ud at spille golf på en nem bane og/eller imod spillere der er under dit niveau. Her vil der være langt mindre pres, og nærmest garanti for at du vil ”vinde” spillet. Det viser sig, at dette nulstiller den negative effekt af, at have tabt det vigtige spil: også selvom man er klar over, at man ”snyder” ved at kaste sig over en let udfordring.

Konceptet virker med andre ting end golf: hvis du er studerende, så kan du lave din egen snyde-eksamen op til den rigtige eksamen. Hvis du dumper til din dansk-eksamen, og du skal op til en Matematik eksamen i næste uge, så arranger en nem ”eksamen” for dig selv om 3 dage. Print nogle nemme matematik-opgaver fra internettet, eller grav dem frem i din matematikbog, og løs dem. Du kan enten selv tjekke dine resultater og beregne din karakter, eller få en ven eller et familiemedlem til det. Det vil give dig en lille sejr, og nulstille den negative effekt fra din dansk eksamen, så du kan gå til din rigtige matematik eksamen med fornyet mod.

Comments

comments