header

Mæthedsfornemmelse

Hvor meget man spiser afhænger af sult- og mæthedsfornemmelsen i hjernen. Er et måltid rigt på kulhydrater – altså ca. 55-60% har mæthedsfornemmelsen indtrådt omtrent ens behov.

Men har man spist rigeligt med fedt, kan man nemt komme til at spise for meget. Grunden til dette er at kulhydrater påvirker mæthedscentret mere end fedt. Mæthedscentret reagerer især på tre forhold; mavens fyldning, blodsukkerniveauet og størrelsen af vores glykogenlagre. Celler i mavevæggen sender besked til mæthedscentret, og da kulhydrater suger vand til sig og fedt ikke gør. Fibre svulmer meget op, men giver næsten ingen energi. Et kulhydratrigt måltid får endvidere blodsukkeret til at stige og hypothalamus giver besked til mæthedscentret. Kulhydrater fylder også hurtigere glykogenlagrene op så vi føler os mere mæt.

Hjerte-kar-sygdomme;
Eller livsstilssygdomme. Hvert år dør ca. 18000 danskere af hjerte-kar-sygdomme som oftest er forårsaget af overvægt og fed mad. Ved de fleste dødsfald er der tale om en blodprop i hjertet hvor hjertets kranspulsåre er blevet så snæver at blodomløbningen til hjertet stopper, og hjertet holder op med at slå. Dette er pga. fedt- og kalkaflejringer. Ellers er der tale om blodprop i hjernen som følge af lukning af et blodkar eller en fedtaflejring har revet sig løs og sat sig midt i en arterie til hjernen. Kostvaner, mangel på motion, rygning, stress og arvelighed øger risikoen. I ungdommen sker en aflejring af fedtstof og kolesterol i karvæggene. Med årene kan ske en aflejring med kalk og blodplader, så karret til sidst lukker.

Det er først og fremmest fed kost og overvægt der får blodkarrene til at fedte til. Især hvis det er mættet fedtstof. Kolesterol betyder ikke så meget, men man kan måle udviklen af en blodprop ved at måle kolesterolen. Kolesterol binder sig til enten HDL- eller LDL-partikler. De består af fedtsyrer og protein og kolesterol. Mættede fedtsyrer øger LDL som har det med at hænge fast i karvæggene. HDL slipper lige igennem. Mælkefedt indeholder øger LDL, derfor så mange dødsfald i Danmark. Andre fedtsyrer – n-3-fedtsyrer (fiskeolier) – kan forebygge hjerte-kar-sygdomme.

Slankekure;
Med slankekure kan man sagtens tabe sig ½ kilo om dagen, men alt det giver bagslag. Det ½ kilo skyldes at glykogendepoterne og vand er forbrændt og mistet. Ved nedsat energiindtag forbrænder kroppen glykogen i stedet for fedt, og et gram glykogen frigiver samtidig 2,6 gram vand. Men når de er ved at tømmes går kroppen over til fedtfortæring som tager længere tid. Derfor burde man bare lige så stille spise mindre fedt i stedet for en så voldsom faste.

Man kan også bare spise mindre. Men kroppens basalstofskifte er styret af hormonet tyroxin fra skjoldbruskkirtlen. Ved intensivslankekur falder hvilestofskiftet op til 25% da der kommer mindre tyroxin i blodet, som cellerne opfatter som signal til at slappe lidt af. Den bedste slankekur er mere motion, måske 25 % mindre energiindtag og gradvist mindre fedt…

Ved en lav motionsindsats brænder kroppen mest fedt af, mens ved høj intensivitet brænder kroppen glykogendepoterne af. Men det der betyder noget er, om man spiser ligeså meget som man har forbrændt efter motionen. Brænder man fedt af, vil glykogendepoterne jo stadig være fyldte og blodsukkeret stadig højt, så man ikke føler lige stor trang til at spise… Smart.

Fortsæt til:

Kost og Sundhed – Kulhydrater – fedtstoffer – Vitaminer/mineraler – blodsukker – mæthedsfornemmelse og slankekur