Udblød husblas i koldt vand. Kom den røgede forel i en blender
eller foodprocessor, eller hak det godt med en gaffel.
Rør den blendede forel med kvark og cremefraiche. Tilsæt dild og
citronsaft, og smag til med salt og peber.
Knug husblasen fri for vand og smelt den over vandbad. Lad den blive håndvarm
og rør den i en tynd stråle i blandingen.
Læg lakseskiverne i forlængelse af hinanden og fordel blandingen
ned langs midten. Saml laksen om fyldet, kom plastfilm stramt om og læg
rullen køligt. Læg den evt. ½ time i fryseren inden den skal
skæres i skiver.
Skær rullen i skiver, pynt med citronskiver og dild.
Der kan evt. serveres flute eller andet brød til denne forret.
Velbekomme.