header

Kulhydrater

Kroppens vigtigste brændstof, og 300-400 gram dækker omtrent det daglige behov. Kulhydrater kommer hovedsageligt fra brød, ris, pasta, frugt og består af et antal sukkerenheder hægtet sammen, som ringe i en kæde. Kulhydrater med én sukkering kaldes monosakkarider, kulhydrater med to sukkerringe kaldes disakkarider, og kulhydrater med flere end to sukkerringe kaldes polysakkarider. Kulhydraternes kemiske opbygning består af en eller flere kulstofringe med OH og O hægtet på. Kulhydrater er den hurtigste måde at lade batterierne op.

Monosakkarider; glukose (druesukker, dekstrose), fruktose smager sødt og findes i alle søde madvarer.

Disakkarider; sakkarose (hvidt sukker – består af et fruktose og et glukosemolekyle), laktose (mælkesukker) og maltose er de mest almindelige. Sakkarose findes i alt sødt – kager, is, slik og sodavand, men det er anbefalet kun at få 10% af energien fra sakkarose, da der ingen byggematerialer er i, altså vitaminer og mineraler.

Polysakkarider; i kosten er der kun 2 slags polysakkarid: stivelse og kostfibre. Begge indeholder tusinde af sukkerenheder. I stivelse er mange sukkerenheder snoet rundt, ligesom en spiral med en del forgreninger undervejs. Når stivelse nedbrydes skære fordøjelsesenzymerne kæderne over, til glukose og fruktose. Stivelse findes i brød, ris, pasta og kornprodukter.
Kostfibre er en type kulhydrat som vi ikke kan nedbryde. De findes i alle grøntsager og kornprodukter. Kostfibre findes i planter, som gør plantecellerne mere hård end dyrecellerne. Den mest almindelige er cellulose som består af ca. 10000 sukkerenheder. Vores enzymer er ikke i stand til at nedbryde disse, dog nedbrydes de lidt af bakterierne i tyktarmen til bl.a. eddikesyre og smørsyre så 6 kJ/g kan dog udvindes. Fibre forebygger derudover forstoppelse og tarmkræft. Planteædere har flere maver – en vom – så de bedre kan optage energien fra fibre.

 

Fortsæt til:

Kost og Sundhed – Kulhydrater – fedtstoffer – Vitaminer/mineraler – blodsukker – mæthedsfornemmelse og slankekur