Krydring

Den rette krydring kan gøre underværker ved en ret, men for meget af det gode fordærver den. Således skal man passe på med at bruge for meget af chili og salvie. Chili gør retten for stærk, salvie smager dejligt til svinekød i små mængder, men er der for meget af den, smager det hele af armsved. Oregano og basilikum, derimod, kan man bruge i store mængder. Rosmarin og enebær giver en dejlig vildtsmag, men pas på med rosmarinen, den smager hurtigt igennem.

Nogle steder er der brugt løgpulver, endda i retter, hvor der også er friske løg. Det kan måske virke underligt, men sagen er, at frisk løg og tørret løg smager helt forskelligt. Faktisk synes jeg, tørret løg (altså løgpulver) smager meget mere af løg, end løg gør.

Comments

comments