Bank kalkunschnitzlerne med en kødhammer. De skal ende med at være
ca. 1/2 cm tykke. Fordel salviebladene og hakket hvidløg på de
fire schnitzler. Læg en skive skinke på hver.
Fold schnitzlerne på midten, vend dem i mel og krydr med salt og peber.
Steg dem i olivenolie i 3-4 min. på hver side. Tag dem af panden og
hold dem varme.
Hæld olien fra panden og tilsæt hvidvin. Kog det ind til det halve.
Kom fonden på og kog igen ind til det halve.
Tilsæt hakket salvie og lidt frisk olivenolie. Hæld skyen over
schnitzlerne.
Skær tomaterne i halve. Varm olivenolie, balsamico, revet citronskal
og lidt sukker op i en gryde. Kog tomaterne i
2-3 min. og krydr med salt og peber. Køl tomaterne af. Skær
de skrællede pastinakker i strimler på 1 cm, rist dem i olie
på en varm pande og krydr med salt. Bland det sammen med hakket persille
og rucola.
Server med stegte kartofler eller et godt brød.
Velbekomme.