header

Indsats

Hvad gør du som lærer, hvis du har mistanke om, at Mia har anoreksi?

Tidlig indsats

Jo tidligere man sætter ind jo større er chancerne for at undgå anoreksi.

Det er nødvendig at man som lærer har gjort det sig klar hvad man vil gøre i tilfælde af mistanke om en spiseforstyrrelse – allerede før man træder ind i et klasselokale. Man skal som lærer/voksen gøre sig det klart at man har et ansvar for sine elever/unge, og være klar til at reagere hvis mistænksom om unormal opførsel.

Når man så har taget skridtet og talt med eleven er det meget nødvendigt at man følger op på samtalen.

Den første samtale er til for at få løst op for de problemer der ligger til grund for den uhensigtsmæssige adfærd.

Man skal vise den unge tillid, så hun tør modtage hjælp fra andre.

Den første indsats skal være en samtale med en der evner at vinde eller allerede har den unges tillid. Dette individ skal være åben og meget nærværende og vide hvad samtalen skal føre til. Samtalen skal omhandle pigens velbefindende og trivsel og den bekymring man føler for hende og ikke hendes vægt. Det er meget vigtig at man er ærlig og direkte overfor hende. En god ide er konkrete observationer, fortælle hende at man har bemærket vægttab, forringet koncentration/præstationsevne, mærkelige spisevaner, ekstreme træningsprogrammer m.v.
Hvis pigen er under 18 år så skal forældrene så inddrages så hurtigt som muligt.
Man kan dog ofte opleve at eleven afviser tilbudet om en samtale, eller afviser at der er noget galt. Dette er meget normalt og der må man bare forklare hende at det er normalt at være bange for at tale med andre om sine spiseproblemer. Derefter forklarer man at man vil vende tilbage til hende senere og at man altid er der til at lytte hvis hun har lyst til at tale med nogen.

Som teenager er ens venner af afgørende betydning.

Hvordan er anorektikeren?
Når man har anoreksi er man i sin hverdag meget fokuseret på mad. Man er i stand til at planlægge hele sin dag ned til mindste minut, dette gøres for at man skal være sikker på at man ikke spiser mere end man må. Anorektikeren begynder at leve et meget planlagt liv og kan blive meget frustreret hvis tingene ikke går som planlagt. Man oplever afvisning og vrede hvis man forsøger at få anorektikeren til at lave noget der ikke står i skemaet, derfor er der mange anorektikere der isolerer sig og undgår venner og familie.
Som anorektiker fokuserer man meget på motion, er næsten altid i bevægelse og laver små gymnastiske øvelser overalt (Charlotte boede på 3. Sal – op og ned)

Helbredelse
Den gennemsnitlige varighed af anoreksi er 3-6 år. Erfaringerne viser af ca. halvdelen bliver raske. En fjerdedel får det bedre, men har stadig et usikkert forhold til mad. Den sidste fjerdedel har det efter 6 år stadig ikke bedre. Man kan ikke blive helbredt for anoreksi, men man kan overvinde det og få et godt og sundt forhold til mad og motion og derved blive ”rask”. En rask anorektiker har stillet sin sygdom skakmat.

Dødeligheden
Alvorlig anoreksi medfører en betydelig risiko for død. 10% af alle anorektiker der indlægges med anoreksi overlever ikke. Dette kan bl.a. skyldes komplikation p.g.a. underernæring eller selvmord.

Som lærer: Samarbejde mellem forskellige faggrupper er altafgørende. Er barnet under 18 skal forældre kontaktes. Arbejd for at skolen lægger en strategi for indsats mod spiseforstyrrelser. Spiseforstyrrede søger ofte information om diæter og slankekure.
Fortsæt til:

Anoreksi – Indsats mod anoreksi – Barnets udvikling – Vejle Amt om spiseforstyrelser –