Gode råd til tilbudsshopping

Shopping

Der findes mange tidspunkter på året, hvor det er muligt at finde mange gode tilbud til fordelagtige priser, men inden du tager på shopping, og går amok og smider penge til højre og venstre, så er der enkelte forholdsregler, som du bør tage inden. Inden du tager på den helt store shopping tur eller sætter dig klar ved computeren så bør du ganske enkelt overveje om du kan stole på de tilbud du har fundet frem til.

 

Forbered dig godt og grundigt

Når du har besluttet dig for at skulle på en større shopping tur, hvad enten det er fysisk eller online, så sørg for at forberede dig grundigt inden du springer ud i tilbudsjagten. Som forbruger har man i dag rigtig mange muligheder for at finde gode tilbud og butikkerne kaster dem ofte i hovedet på dig. Den første mulighed du får for tilbudsjagt, ligger først i november og er endnu ikke så kendt herhjemme som eksempelvis det efterfølgende shoppingfænomen Black Friday, men ikke desto mindre er Singles Day tilbudsjagten altså startskuddet til det hele.

Sørg for at skrive de ting ned, som du har planer om at anskaffe dig, hvis muligheden er der. Find dernæst ud af, hvor du egentlig kan få fat i de varer, som du har skrevet på din ønskeseddel. Du bør samle dig en masse tid og tålmodighed, handler du ikke online vil køerne i butikkerne være rigtig lange. Når du handler på tilbuds-dagene, er det også vigtigt, at du er opmærksom på, at du ikke med hundrede procent sikkerhed, kan vende hjem med alle dine nedskrevet ønsker. Det er væsentligt at huske på, at de fleste butikker bruger shopping fænomenerne til at få ryddet op på deres lager. Det betyder at mange butikker formentlig vil have begrænsede mængder af nogle udvalgte varer.

 

Hold øje med besparelserne

Mange virksomheder er ekstra kreative, når det kommer til sammensætningen af rabatter på dage som Singles’ Day. Derfor bør du være ekstra opmærksom og dermed også undersøge en vare og dens pågældende besparelse inden du blot køber. Du bør eksempelvis ikke uden videre bare lade dig lokke af en forretnings vilde tilbud, da rabatter på butikkens varer ofte tager udgangspunkt i de vejledende priser fra producenterne. Derfor bør du altid selv undersøge diverse tilbud, så du i sidste ende er sikker på, at det faktisk kan betale sig. Søg på Google og sammenlign butikkens priser med andre.

 

Vær opmærksom på de gældende regler

Når du handler online, er det vigtigt, at du er opmærksom på, at det er forskellige regler som er gældende alt afhængig af om du vælger en webshop som er inden for EU eller ikke. Hvis den valgte webshop er inden for EU, har du som udgangspunkt altid 14 dages fortrydelsesret. Reglerne er dog anderledes, hvis webshoppen er udenfor EU og her skal du yderligere være opmærksom på, hvor stort et beløb du handler for, da det i sidste ende kan få betydning for pålægning af told og moms. I fysiske butikker er der i dag ikke noget krav om, at du skal have fortrydelsesret, det er blot en ekstra service som mange butikker vælger at tilbyde kunderne, for at kunne hamle op med den store konkurrence de har fra onlineshops.

Comments

comments