Madens betydning – Genteknologi…fremtidens mad?

”Etisk er der forskel på, om genteknologi bruges på levende væsener – mennesker og dyr – eller om det handler om planter, hvor man forcerer en proces, som på sigt kunne opnås i naturen…
800 millioner mennesker går hver dag sulten i seng. Måske kan genteknologien få spisekammerets indhold til bedre at slå til.” Henrik Dam Kristensen

 

I dag lever vi i en verden, hvor befolkningstallet stiger år for år. Der bliver født ca. 90 millioner mennesker hvert år. 800 millioner mennesker går hver dag sulten i seng rundt omkring i hele verden. Et af nutidens og fremtidens spørgsmål vil være, hvordan skal man kunne bespise hele verdens befolkningen.

Hvordan vil fremtidens mad se ud? Til spørgsmålet kan der gives adskillige besvarelser. Et af dem kunne være genteknologi.

Denne forholdsvis nye teknologiske udvikling, som genteknologi er en del af, kan måske hjælpe os med til at løse hungersnødproblemerne rundt omkring i verden. Genteknologi kan sætte helt nye grænser for produktion og selve kvaliteten af fødevarerne. Med denne teknologi kan man måske opnå en meget bedre udnyttelse af naturen og selve jordens ressourcer. Vi kan måske endda udvikle eller designe vores egne dyr eller fødevarekilder, som så ville være en forbedring af naturen. Fremtiden vil måske give os mennesker muligheden for at kunne avle kød ligesom, man avler æbler og pærer på træer.

I verden i dag er der allerede sket forsøg med genteknologi i forhold til duplikering eller rettere sagt kloning. Man har klonet fåret Dolly og mange andre former for dyr. Et skridt videre er, at man har klonet eller helt præcist lavet om på en lakses genetiske arvemasse, så laksen er blevet meget større end den normale lakseart, som den stammer fra. Den spiser lidt mere føde, end den normale laks gør, men der er meget mere kød på den. Der er dog lidt problemer med laksen på grund af, at laksen udkonkurrerer den normale laks. Dette er bevist med nogle forsøg lavet i Canada. Problematikken i sådanne videnskabelige forsøg er, at det ikke er naturen, som skaber den ”nye” lakseart, men det er selve videnskaben, som skaber denne ”nye ” lakseart. Det kan skabe et misforhold til naturen, som måske vil bringe naturen i ubalance.

Inden for de sidste år er der sket store fremskridt med produktionen af fødevarer. For eksempel er verdens hvedehøst blevet firedoblet i de seneste par år og rishøsten er også blevet fordoblet, men denne forøgelse er ikke uden omkostninger. Dette skyldes hovedsageligt, at der er blevet brugt flere og bedre sprøjtegifte samt mere gødning. Disse sprøjtegifte er der nogle teorier om, som går ud på, at de er med til at ødelægge grundvandet og selve miljøet.
Det er så her, at genteknologien kan komme ind i billedet. Med genteknologien kan man lave planterne sådan, at de ikke tager skade af sygdomme og bliver resistente overfor visse dyrearter, så man kan skære ned på mængderne af giftstoffer.
Med genteknologien kan man komme til at avle afgrøder i meget barske klimaer og måske endda få dem til at klare frost. Dette vil give landmændene helt nye muligheder for at avle afgrøder hele året rundt. Dette vil så kunne skabe en forøgelse i fødevareproduktionen. I Peru er der allerede lavet en ny kartoffelart, som er modstandsdygtig over for visse bakteriesygdomme, og som kan høstes 2 måneder efter kartoflerne er sat.
Med disse nye afgrøder kan landmændene så dyrke jorden på steder, hvor det tidligere var umuligt at dyrke jorden. Et nyt eksempel, hvor genteknologien kan komme ind og hjælpe, er i mælke- produktionen. Når en ko har en kalv danner koen et stof, som hedder bovint somatotropphin (BST). Dette væksthormon gør, at koen udnytter maden mere effektivt, og den producerer ca. 20% mere mælk. På den måde får landmændene mere mælk, plus de ikke skal ofre så meget føde på køerne. Der er dog nogle bivirkninger, som at køerne vokser hurtigere og oftere bliver syge. Dette er der også et middel mod, det er antibiotika. Det gør, at køerne bliver mere modstandsdygtige overfor sygdomme.
Dette kan derefter starte en ond cirkel, hvor man skal give medicin og andre stoffer for at forhindre en reaktion, som man faktisk selv for været med til at fremprovokere.

Når man bruger genteknologi, kan man diskutere om, hvor stor forskellen er mellem naturens måde at fremavle nye og bedre planter/dyr på og den teknologiske. Naturens måde sker dog over en meget længere periode end hvis man bruger genteknologi.
Jeg synes selv, det bliver en nødvendighed at tage en så vigtig og effektiv teknologi i brug på den bedst tænkelige måde. Det er dog vigtig, at man hele tiden tænker over de konsekvenser, som dette kan skabe. For mig er essensen, at samfundet sætter dagsordenen for udnyttelsen af genteknologien samt dens videre udvikling og ikke den enkelte forsker eller virksomhed, som kan have en personlig interesse i udnyttelsen af genteknologien. Jeg synes, det er væsentligt, at genteknologien er noget, som alle i samfundet skal have glæde af.

Det moderne mennesker ser verden som en stor mulighed for at gøre verden bedre. En af de muligheder er genteknologien en del af. Genteknologien kan ændre naturen og den verden, som vi lever i. Det ansvar, som ligger i genteknologien, ligger i vores hænder. Det er op til os, om vi skal danne en positiv udvikling. Viden og kunnen om genteknologien vil kunne føre os ud i en verden, hvor vi gør os selv til en skaber (The creator). Genteknologi vil sikkert kunne være med til at sikre menneskehedens videre eksistens her på jorden – dog kun, hvis genteknologien udnyttes i en positiv retning.

Tidligere artikelJordbærdessert (2 personer)
Næste artikelSlank på den intelligente måde