Fedtstoffer

Hver eneste celle har brug for fedtstof til opbygning af cellemembranen. Især nerveceller som er klædt med et tykt fedtlag myelin.

Fedtstoffer kommer hovedsageligt fra pølser og hakket kød m.m., leverpostej, pålægssalater, mælkeprodukter som ost, fløde og smør.

Spises mere fedt end der er behov for, oplagres dette i kroppens fedtdepoter, til fx en langvarig sygdom eller hos kvinder graviditet. Kvinder har derfor større fedtprocent styret af hormonet østrogen. Men spises der i længere perioder for meget fedt vil fedtlagrene blive så store at overvægt og fedme bliver relevant. Følgen er øget risiko for blodprop i hjertet, sukkersyge og tarmkræft.

Vores mad består næsten kun af triglycerider. Triglycerider består af et glycerolmolekyle, hvortil der er bundet tre fedtsyrer. Fedtsyrer er lange kæder med brint bundet tæt sammen. Fedtsyrerne deles op i mættede, monoumættede, og polyumættede.

I mættede fedtsyrer er alle kulstofatomerne bundet sammen med enkeltbindinger. I monoumættede er indskudt én dobbeltbinding mellem to af kulstofatomerne, og i de polyumættede fedtsyrer, er der to eller flere dobbeltbindinger.

Et højt indtag af mættede fedtsyrer øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme især mælkeprodukter har højt indhold af mættede fedtsyrer. Det anbefales maksimalt at mættede fedtsyrer udgør 10 % af det samlede energiindtag.

Polyumættet fedtsyrer som n-3-fedtsyrer (3 angiver placering af den første dobbeltbinding i fedtsyrekæden) anses for rigtig gode, idet de forebygger hjerte-kar-sygdomme. De findes i fede fisk som sild, makrel og laks. Eksperter anbefaler at mættede fedtsyrer højest udgør 10% af det totale energiindtag, monoumættede 10-15%, og polyumættede 5-10%. Fedtsyresammenhængen polyumættede/mættede, skal være over 0,5.
Fortsæt til:

Kost og Sundhed – Kulhydrater – fedtstoffer – Vitaminer/mineraler – blodsukker – mæthedsfornemmelse og slankekur

Comments

comments