Er Du Sikret Når Hackerne Angriber?

Sikkerhed
Sikkerhed

Det er ikke længere nogen hemmelighed, at internettet er det nye vilde vesten. Der lurer farer om hvert hjørne (eller link, om du vil), og tingene kan lynhurtigt gå hen og blive uoverskuelige. Tænk eksempelvis på alle de hacker angreb vi hører om i medierne. Tro mig, dem vi hører om er kun en lille brøkdel, af dem der sker, time for time, jorden rundt. Det er ikke altid i virksomhedernes interesse at fortælle, hvis nogen har knækket deres sikkerhed. Med de nye GDPR regler er der langt om længe komme konsekvenser for dem, der forsøger at skjule den slags, men det sker sandsynligvis stadig. Derfor sker der langt flere hacker angreb, end du lige går og hører om.

Så hvordan kan man passe på sig selv? Specielt som virksomhed, er der meget på spil, hvis man ikke har beskyttet sig ordentligt imod hackere. Hvis en af disse moderne forbrydere kommer ind i din digitale infrastruktur, kan de gøre skade på utallige måder. Måske låser de alle virksomhedens filer, og beder om løsepenge for at låse dem op igen: det såkaldte Ransomware. Andre lytter med i al virksomhedens kommunikation, og bruger det til at afpresse folk i virksomheden, eller til at udgive sig for at være en højtstående i virksomheden der kan give ordre om pengeoverførsler og lignende.

Det er specielt kommunikationen i virksomheden, som mange glemmer at beskytte. Der er styr på antivirus programmer, firewalls og så videre, men emails ligger i klar tekst. Så snart en hacker finder bare det mindste hul i den ydre sikkerhed, er der altså fri adgang til alle godterne. Det er her, hvor krypteret mail kommer ind i billedet: det gør kommunikationen ulæselig, selv for hackere der har fået fuld adgang til dit eller din virksomheds netværk.

Når dine mails er krypterede, ligger de nemlig lagret på en måde, hvor der skal et kodeord eller en filbaseret nøgle til for, at man kan læse dem. Du tænker sikkert, at du allerede bruger et kodeord for at få adgang til din email: men det er anderledes. Det kodeord er kun til for, at lade mailserveren vide at du har ret til at modtage dem. Så snart de bliver gemt ned i dit email program eller hvis hackeren får adgang direkte til mailserveren, så er der fuld adgang for ham eller hende til at læse det hele. Er dine mail derimod krypteret, kan vedkommende ikke læse dem, uden at have dit kodeord eller nøgle.

Der er mange fronter der skal dækkes, for at været sikret imod hackere. Det største fokus har ind til nu ligget på, at holde dem ude. Det ville selvfølgeligt også være det bedste: men vi er nødt til at have et ekstra lag af sikkerhed, hvis nu de ender med at komme igennem. Her er kryptering det primære værktøj.

Comments

comments