Oksekød med chili

Oksekød med chili

4 pers.

Ingredienser

2-3 udkernede, røde chili
1 løg i kvarte
3 fed hvidløg
3 spsk. olie
500 g tyndstegfilet i tynde skiver
1 spsk. østerssauce
2 spsk. fiskesauce
4 spsk. vand
1 rød peberfrugt i skiver
2 spsk. frisk, hakket koriander

Fremgangsmåde

Kør chili, løg og hvidløg til en pasta i en blender. Varm 2 spsk. olie op i en wok. Steg kødet til det er brunet (helst ad flere gange), stil det til side. Kom den sidste spsk. olie i wokken og lynsteg chilipastaen ved moderat varme i 4 minutter, til det er gyldenbrunt. Kom oksekød, saucer, vand og rød peber i panden og steg yderligere 2 minutter til kødet er stegt.
Server retten drysset med hakket koriander.

Velbekomme.

Indsendt af Birthe

 


Opskrifter Traditionelle opskrifter Fedtfattige opskrifter Orientalske opskrifter Opskrifter med pasta Kageopskrifter og desserter Vegetarmad og vegetaropskrifter Billige opskrifterBirthes opskrifterSøg madopskrifterSlankekurTemasiderFestsange