Betragtninger over enkelte fødevarer

Konc. tomatpasta: De mindste dåser (70 g) til ca. 1,25 kr. Dem af dobbelt størrelse koster ganske vist næsten det samme, men dem kan man jo så købe, hvis man en dag laver dobbelt portion eller ikke har noget imod at smide en halv dåse ud.

Tomatpuré: En almindelig tomatpuré af god kvalitet. Tomatpasta har den ulempe, at den ikke kan doseres i vilkårlige mængder, hvad man kan gøre med tomatpuré i glas. Desuden har den koncentrerede tomatpasta en noget anden smag.

Champignons: De billigste, uregelmæssigt skårede, drænet vægt 170 g.

Kornprodukter: Altid det billigste, for der er ingen særlig forskel på produkterne. Dog køber jeg selv en dyr spaghetti, fordi discountspaghettien er af dårlig kvalitet; pastaskruerne, derimod, synes jeg er bedre i discountkvalitet end de dyre.

Mht. løse ris findes der både almindelige og parboiled. De to typer koster næsten det samme, og forskellen er i hvert fald så lille, at man ikke skal lade den forhindre én i at følge sin smag. Almindelige, helt hvide ris har en tendens til at svulme op og hænge sammen, men er til gengæld bløde. Parboiled ris er ris, som er forkogt med skallen på, hvorved nogle af vitaminerne og mineralerne trænger ind i selve riskornet. Dette giver riskornet en brunlig farve, de koger mere løse end de almindelige, men til gengæld er de noget hårdere i det. Hvilken type man foretrækker, må være op til ens personlige smag; det skal ikke benægtes, at parboiled ris er sundere end almindelige, men det betyder ikke noget, så længe man ikke udelukkende lever af ris.

Af løse ris findes også basmati- og jasminris. Det er såkaldte duftris, som udvikler en liflig blomsteragtig duft ved kogning. Disse to typers riskorn klæber sammen under kogning, i modsætning til parboiled ris. Jeg er efterhånden kommet til at holde meget af duftris, jeg synes de smager meget bedre end discountris.

Mejeriprodukter: Mælken købes som letmælk eller minimælk; skummetmælk bryder jeg mig personligt ikke om, den smager for vandet. Minimælk smager næsten som letmælk, men indeholder meget mindre fedt. Af ost bruger jeg en mellemlagret danbo; det er desværre en af de dyre ting. Smørret kan man købe som Kærgården; det er nemmere at smøre brød med end alm. smør. Stegemargarine og spiseolie er udmærket i discountudgave; rapsolie er det billigste, men det lader til, at dette navn har en negativ klang for folk, for det hedder altid ‘madolie’ eller ‘mad- og salatolie’. Der er ingen grunde til at købe dyrere produkter, f.eks. vindruekerneolie eller olivenolie, medmindre man tager hensyn til sundheden og smagen (flerumættede fedtsyrer og alt det der..).

Kødprodukter: Kød skal hamstres, hvis man ikke vil ruineres. Se oversigt over normalpriser senere i bogen. Det kan anbefales at nedfryse kød i små portioner, det er nemmere at tage to portioner frem til en større ret end det er at skille en stor portion til en mindre ret. Hakket oksekød fryses således bedst ned i 250 g portioner, oksekød i tern m.v. i 300-350 g portioner.

Fisk: Her er kun medtaget fiskefileter, som ikke skal være rødspætter. Rødspætter er nemlig dobbelt så dyre som andre fiskefileter, der som regel er lavet enten af sej eller skrubbe. De to typer koster det samme, men jeg foretrækker skrubberne, for de er en fladfisk, og derfor er også fileterne rimeligt flade, hvor sejerne kan være ret kantede og svære at stege ordentligt.

Løg koster næsten det samme, hvad enten man køber et eller to kilo. Selv om de kan holde sig meget længe ved almindelig stuetemperatur, kan jeg dog ikke selv nå at bruge to kilo op, før de bliver for gamle. Hvis man deler med andre, kan man med fordel købe de to kilo.

Kartofler har en stærkt svingende holdbarhed, og også kvaliteten svinger meget. Det gør prisen i øvrigt også – de er billigst hen på sommeren og dyrest hen på foråret. Også her er det billigst at købe store mængder, f.eks. 10 kg, men dem kan man simpelthen ikke nå at bruge op. Jeg plejer at købe en plasticpose med 2,5 kg. Husk at rive nogle huller i plastic’en, hvis de ikke skal bruges med det samme. Der er forskel på kartofler, således anbefales det at bruge specielt melede kartofler til kartoffelmos. Det er mit indtryk, at man ikke har det store udvalg når man skal købe kartofler, således er bagekartofler – som gerne må være melede – samme sort som skrællekartofler, de er blot større. Man kan sagtens bruge almindelige (skrælle-)kartofler til kartoffelmos. Nye kartofler med tynd skræl kan med fordel behandles med en stiv børste og spises med skræl. Man kan også lave kartoffelmos af nye kartofler med tynd skræl.

Comments

comments