Bestlite lamper – designet af Robert Dudley Best

Lamper

Den første Bestlite-lampe var den ikoniske BL1 bordlampe. Designet stammer helt tilbage fra før anden verdenskrig brød ud hvor englænderen Robert Dudley Best blev inspireret af den tyske Bauhaus Stil. Han rejste rundt i Europa og stiftede i den anledning bekendtskab med stilen samt dens krav om funktion og effektiv produktion. Han skabte herefter Bestlite-lampen og dermed det første engelske Bauhaus Design.

Tæt ved slutningen på anden verdenskrig opnåede lampen en enorm popularitet fordi Winston Churchill havde den stående på sit skrivebord i bunkeren under White Hall. I de efterfølgende år mistede lampen imidlertid sin ikoniske status. Men det var kun indtil det danske interiør brand Gubi tog lampe designet op igen og satte det i produktion.

 

Bestlite væglampe, gulvlampe, pendel og bordlampe

I dag produceres det ikoniske engelske Bauhausdesign af Gubi. Brandet har relanceret BL1 bordlampen og samtidig er endnu flere Bestlite lampetyper kommet til. Udover bordlampen kan du nu derfor både få gulvlampen BL3, væglamperne BL5 og BL 7 samt en pendel i Bestlite-serien. De er alle i det genkendelige industrielle design med den buede ”arm” og den enkelt udformet lampeskærm.

Gubi har aktualiseret det klassiske design ved at bibringe nye og spændende materialesammensætninger til lampen. Messing og porcelæn er bare én af de mange nye kombinationsmuligheder. Den oprindelige Bestlite BL1 bordlampe blev skabt i krom og sort aluminium. En variant som Gubi naturligvis fortsat producerer.

 

Gubi – Bestlite samt meget mere design

Det danske designbrand Gubi er allerede veletableret både herhjemme og i udlandet. Udover Bestlite-lamperne kan virksomheden også præsentere flere andre ikoniske designs. Flere af brandets møbler står allerede på restauranter, hoteller og museer rundt omkring i verden og de er dermed garant for stilsikkert og moderne design. Samarbejdet med anerkendte og talentfulde designere fra hele verden har sikret Gubi en plads helt i front. En plads som Bestlite-lampen i høj grad også har bidraget til. Det var virkelig heldigt at brandet genoptog det engelske design så vi alle igen har mulighed for at købe de fantastiske Bestlite-lamper!

Comments

comments