Alle Håndværkere Bør Have en Hobby

En af mine kolleger havde fødselsdag for nyligt, og det var vi selvfølgeligt ude at fejre. Mens vi sad der rundt om et bord og snakkede, så jeg pludseligt, at der hang en guitar på væggen. Jeg greb straks ud efter den, og begyndte at stemme guitaren. Den var helt gal: ingen af strengene lød som de skulle. Men jeg har spillet guitar i mange år, så jeg kan nemt stemme den så den lyder rigtigt.

Mens jeg sad der og arbejdede med tonerne blev mine kolleger meget stille. De stirrede alle sammen på mig, og spurgte så hvad i alverden jeg havde gang i. Jeg var overrasket over deres reaktion, men svarede selvfølgeligt, at jeg bare var ved at stemme guitaren så jeg kunne spille dem en sang. Nu blev deres øjne endnu større. Mente jeg virkeligt, at jeg ikke alene kunne stemme en guitar, men også kunne spille sange på den?

Da jeg begyndte at spille sang folk selvfølgeligt med, og det blev alt i alt en rigtig god aften. Men jeg kunne stadig mærke, at de undrede sig lidt over mit talent på sådan et instrument. Så jeg spurgte dem hvad de selv gik og lavede i deres fritid. Deres svar gav mig en indsigt ind i, hvorfor de havde undret sig så meget over, at jeg kunne spille guitar. Ingen af dem havde nemlig en rigtig hobby!

Her må jeg nok lige tage et sidespor og forklare, hvad jeg mener når jeg siger en ”rigtig” hobby. For mig er det en hobby, der er så forskellig fra det arbejde man udfører til dagligt, at det lader én slappe fuldstændigt af. Lad mig give et eksempel på en ”forkert” hobby: min nabo Lasse. Lasse arbejder til dagligt som mekaniker, og det er et job han både gør godt, og har en stor passion for. Når Lasse ikke er på arbejde, så er han ude i sin egen have, hvor han er i gang med at istandsætte en gammel bil. Det er den der bil fra Back to The Future filmene. Han købte en faldefærdig en af slagsen da han var bare 18 år gammel, og har siden da arbejdet på et få den gjort flot og køreklar.

Der er mange der reparation af en gammel bil som hobby, so hvad er der galt med det? Ingenting. Hvis det altså ikke lige var fordi Lasse jo også arbejder med biler til dagligt! Det betyder reelt at han aldrig holder fri. Reparationerne han udfører derhjemme bliver ikke registreret i det sagsstyringssystem han bruger som mekaniker, men det er så også den eneste forskel. Han bruger stadig mange timer på det hver dag, og hans hjerne arbejder konstant på bil relaterede problemstillinger. Der er altså høj risiko for, at Lasse kører træt i biler på et eller andet tidspunkt.

Hvis Lasse i stedet havde en hobby der var så fjernt fra biler som muligt, så ville han kunne lade op når han havde fri. Han kunne eksempelvis spille guitar eller strikke. Disse aktiviteter ville give ham et afbræk fra det daglige arbejde, og virkeligt give ham mulighed for at slappe af.

Comments

comments