4 aktiviteter til børn, der ikke bryder sig om sport

Børn

Mange forældre har nok den indstilling, at det er vigtigt at deres børn går til en form for aktivitet eller sport i fritiden. Og med god grund: For på denne måde lærer de kære små hvordan man socialiserer med andre jævnaldrende, de lærer at samarbejde og indgå i et fællesskab – og ikke mindst hvordan man er en god ven. Det er især gældende for holdsport, såsom håndbold og fodbold – der er da også en god grund til, at fodbold er den mest populære sportsgren i Danmark.

Der er mange fordele ved sport. Men der er også mange børn, der ikke kan – eller har lyst til at – dyrke sport. Måske er det fysiske eller psykiske udfordringer – eller måske bryder dit barn sig bare ikke om sport. Men derfor kan de nævnte fordele ved at være en del af et hold, stadig godt gælde. Det handler bare om, at finde det, som netop dit barn interesserer sig for. Eller, hvis det handler om fysiske eller psykiske udfordringer, kan være med til. Her er det en god idé, at tage højde for, hvor stresset dit barns hverdag er – er der overhovedet overskud til en fritidsaktivitet? Hvis svaret er ja, kan du læse med her – her får du 4 ideer til fritidsaktiviteter, der ikke involverer sport.

 

Musik eller kor

Hvis dit barn er musikalsk eller udtrykker en interesse for musik eller sang, kan musik eller kor være et godt bud på en fritidsaktivitet. Om det er at lære et instrument som klaver eller guitar, spille i et band eller gå til kor – det er alle sammen aktiviteter, der selvfølgelig lærer dit barn en færdighed, men som også træner dit barn i at koncentrere sig, øger koordinationen (for eksempel ved at lære at spille trommer) og naturligvis også samarbejde (i et kor eller band, hvor alle skal spille sammen og harmonisere). Derudover kommer selve glæden ved musik: Vi kender alle de følelser, som vores yndlingssang eller musikstykke kan vække i os. Hvorfor ikke give dit barn en del i denne glæde?

 

Bordfodbold

Ja, det virker måske som noget man bare spiller nede i fritidsklubben eller SFO. Men bordfodbold er faktisk på vej frem i Danmark – spillet har sin egen organisation under det Danske Bordfodbold Forbund (DBFF) og der findes flere klubber rundt om i landet, hvor du kan træne og blive bedre. Der afholdes endda både Danmarks- og verdensmesterskaber i spillet. Ved at spille bordfodbold i en klub, kommer dit barn til at lære om ansvar, samarbejde og både at håndtere sejre og nederlag. Og så er det samtidig rigtig sjovt!

 

e-Sport

For mange forældre ligger det nok ret naturligt, at forsøge at minimere deres børns tid foran en skærm, fordi computerspil desværre har et dårligt ry for at være både voldelige og skadelige for børn. Men der er altså ingen beviser for, at computerspil medvirker til adfærdsproblemer hos børn eller gør dem asociale. Tværtimod har undersøgelser vist, at computerspil kan øge børns reaktionsevne, det strategiske overblik og evnen til at lære. Derudover handler mange computerspil om komplekse situationer, som man skal sætte sig ind og vurdere hvilket valg, er det bedste at tage. Og så er det langt fra socialt: Mange spil foregår i hold, hvor man kommunikerer med ens holdkammerater via et headset. I nyere tid har e-Sport især vundet frem i Danmark og det er nu blevet en karrierevej på samme måde som professionel fodbold.

Comments

comments